Dagtilbud

I dataområdet Dagtilbud kan kommunerne finde data om de forskellige dagtilbudsinstitutioner, deres ejerform, takster, rabatter samt nøgletal vedrørende udgifter og normerings- og dækningsgrad. Hertil kan kommunerne også finde data om personalets aflønningsform, ansættelsesvilkår, overenskomster mm. Dette gør det muligt at arbejde med enkelte dele af normeringsstatistikkerne. Der kan også findes informationer omkring det enkelte barn såsom navn, alder, bopælskommune og hvilken plads de er tilknyttet i dagtilbuddet.

Få indsigt i dagtilbudsområdet

 

 

Aktivitetsdata giver detaljeret indsigt

I FLIS Dagtilbud kan du se data om 0-5 årige som modtager dagtilbud i en kommune. Du kan blandt andet se hvilken plads, takst og rabat der er gældende for dagtilbuddene for det enkelte barn. Informationer om institutionerne som udbyder dagtilbuddene, deres ejerform og personale dimensioner som aflønningsform og ansættelsesvilkår for den enkelte medarbejder kan også tilgås. 

Du har derfor adgang til aktivitetsdata helt ned på individ niveau der giver mulighed for detaljerede analyser der kan hjælpe med at forbedre dagtilbuddene. 

FLIS opdaterer data og indeholder data fra 2018 og frem på dagtilbudsområdet. Med kobling til tværgående dataområder kan FLIS Dagtilbud anvendes til både økonomisk og faglig styring.

 

 

Få indblik i omkostninger, aktiviteter og demografiske forhold med tværgående dataområder

 

 

 

Dokumenter

  

Dokumentation

Suppler med tværgående dataområder

FLIS Dagtilbud kan suppleres med data fra de tværgående dataområder. Dette kan blandt andet give dig et indblik i udgifter forbundet med de forskellige dagtilbud med økonomidata og løn- og personalesammensætningen af dagtilbudsmedarbejdere med personaledata.

 

Benchmarking og værdien i kommunal sammenligning

Ved at bruge benchmark datakuben og analysere dataene sammen med andre kommuner, kan man identificere bedste praksis, få inspiration til at forbedre ressourceallokeringen og udvide sit eget udbud af dagtilbud. Det kan også hjælpe med at tilpasse efterspørgslen efter forskellige pladstyper og tilbyde særlig støtte til områder med særlige behov. Samlet set kan dette hjælpe kommunen med at levere bedre service til børn og familier i kommunen.